37 KJEMI 3 2026 kvantekemi. I 1937 udkom den tyske fysiker Hans Hellmanns Einführung in die Quantenchemie, der også var den første bog med ordet ’kvantekemi’ i titlen. I forordet til The Nature of the Chemical Bond argumenterede Pauling, at selv om kvantekemien byggede på fysikernes kvantemekanik, så var den grundlæggende af en kemisk natur. «De fremskridt, der er blevet gjort, har hovedsageligt været resultatet af kemiske overvejelser,» fremhævede han. Desuden sagde han om de metoder og begreber, der var centrale i kvantekemien: «Nogle af dem vil først forekomme ejendommelige, men med lidt træning kan man skabe en udstrakt kemisk intuition som tillader at bruge de nye begreber med lige så stor tillid som de gamle idéer om valensbindingen, det tetraedriske carbon atom, etc., som danner grundlaget for den klassiske strukturkemi.» De videnskabelige bidrag om kvantekemi og molekylspektroskopi som Pauling og hans kolleger skrev i 1930erne udkom typisk i traditionelle fysisk-kemiske tidsskrifter som det tyske Zeitschrift für physikalische Chemie og det amerikanske Journal of Physical Chemistry fra henholdsvis 1887 og 1896. Behovet for et mere specialiseret tidsskrift blev i 1933 imødekommet med skabelsen af Journal of Chemical Physics, der i højere grad var orienteret mod områder i eller relateret til kvantekemien. Dets første redaktør var Harold Urey, som året efter blev tildelt nobelprisen i kemi for sin opdagelse af den tunge hydrogenisotop deuterium. Urey spændte over både fysik og kemi, sådan som også Pauling gjorde. På den tid havde kvantekemien endnu ikke opnået status som en særskilt disciplin, hvilket først skete langt senere. I 1967 blev et nyt tidsskrift med titlen International Journal of Quantum Chemistry etableret med den svenske specialist i kvantekemi Per-Olof Löwdin som redaktør og primus motor. For denne senere udvikling må henvises til litteraturen og i særdeleshed til den detaljerede fremstilling i bogen Neither Physics nor Chemistry [6]. ● Referanser [1] H. Kragh, Quantum Generations (Princeton: Princeton University Press, 1999). [2] H. Kragh, Niels Bohr and the Quantum Atom (Oxford: Oxford University Press, 2012). [3] C.A. Russell, The History of Valency (Leicester: Leicester University Press, 1971). [4] G.N. Lewis, Valence and the Structure of Atoms and Molecules (New York: Dover Publications, 1923). [5] A.N. Stranges, Electrons and Valence (College Station: Texas A&M University Press, 1982). [6] K. Gavroglu og A. Simốes, Neither Physics nor Chemistry: A History of Quantum Chemistry (Cambridge, MA: MIT Press, 2012). [7] H. Hettema, red., Quantum Chemistry: Classic Scientific Papers (London: World Scientific, 2000), s. 140-155. [8] H. Kragh, Between the Earth and the Heavens (London: World Scientific, 2021). [9] H. Hartmann og H.C. Longuet-Higgins, «Erich Hückel, 1896-1980,» Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society 28 (1982): 153-162. [10] L. Pauling, The Nature of the Chemical Bond (New York: Cornell University Press, 1939). Teksten er basert på foredraget Helge Kragh holdt på et medlemsmøte arrangert av Faggruppen for kjemihistorie og Oslo avdeling av NKS på Blindern 12. mai 2026. Kragh er professor emeritus ved Niels Bohr-instituttet i København, og har tidligere vært professor i vitenskapshistorie både ved Aarhus Universitet og Universitetet i Oslo. Foto: Annette Lykknes
RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy