36 KJEMI 3 2026 Figur 5. Linus Pauling (1901-1994). Med fremkomsten af atom- og kvanteteori i starten af 1900-tallet fik det latente spændingsforhold en ny dimension. Ganske vist var kvanteteorien ikke nogen succes på det kemiske område, men det forhindrede ikke Max Born i at drømme om en fysik, der ville overflødiggøre kemien som selvstændig videnskab. I en artikel fra 1920 udtrykte han retorisk sin reduktionistiske og noget arrogante holdning: «Vi [fysikerne] har endnu ikke trængt langt ind i kemiens vældige territorium; men vi har trængt langt nok ind til at se de fjerne bjergpas, der må overskrides for at fysikken kan påtvinge nabovidenskaben sine love.» Med kvantemekanikken og dens succesrige anvendelser på kemiens område så det ud til, at Borns drøm var ved at gå i opfyldelse. Den nye kvantekemi var jo skabt af fysikerne, ikke af kemikerne. I 1929 skrev Paul Dirac, en af kvantemekanikkens fædre, at nu var «hele kemien» i princippet forstået som en konsekvens af de underliggende kvantefysiske love. Hvad der manglede i at gå fra princip til praksis var blot avancerede regnemetoder, der egnede sig til at løse de voldsomt komplicerede ligninger. Hverken Born eller Dirac havde noget videre kendskab til den kemi, de udtalte sig om, og slet ingen erfaring fra et kemilaboratorium. Den nedladende holdning og mangel på respekt, som nogle kvantefysikere havde over for den traditionelle kemi, blev tilsyneladende delt af London. I et brev til Heitler fra 1935 skrev han: «For kemikeren er ordet ’valens’ blot en erstatning for de kræfter, hvis formål er at befri ham for nødvendigheden af at give sig i kast med de komplicerede beregninger, der ligger dybt i modellen ... Kemikeren er gjort af hårdt træ og han behøver regler, også selv om de er uforståelige.» Det var dog langt fra alle fysikere, der delte de holdninger, der her er illustreret af Born, Dirac og London. Desuden var der betydelige nationale forskelle i den måde, kemikerne modtog kvantekemien og forholdt sig til den. Kvantekemiens fædre var hovedsageligt tyske fysikere, men i løbet af 1930erne blev området i stigende grad overtaget af kemikere og fysikere fra England og især USA. I et mindeskrift for Hückel blev dette forhold kommenteret af to anden-generations kvantekemikere [9]: «Før Anden Verdenskrig blev ... kvantekemien i de angelsaksiske lande accepteret som en interessant ny videnskab af både fysikere og kemikere. Derimod fastholdt tyske kemikere, at kemi er det som kemikere beskæftiger sig med. Da de ikke arbejdede med kvantekemi, hørte denne nye gren af videnskaben ikke til kemiens område.» Der var naturligvis også politiske grunde til, at kvantekemiens tyngdepunkt flyttede sig fra Tyskland til de engelsktalende lande. Flere af de fysikere, der havde skabt teorien, var jøder, og de forlod Det Tredje Rige efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Anerkendelse og udbredelse Når kvantekemien blev bredt anerkendt som et værdifuldt forskningsområde både af kemikere og fysikere, skyldtes det i høj grad den alsidige amerikanske kemiker Linus Pauling [Fig. 5]. Med to fulde nobelpriser – en i kemi fra 1954 og en anden i fred fra 1962 – hører han til en af de mest markante skikkelser i nyere videnskabshistorie. Som 27-årig skrev Pauling en omfattende afhandling i Chemical Reviews, hvor han præsenterede den helt nye kvantekemi i et sprog, der appellerede til kemikerne. Artiklen indeholdt blandt andet en kemisk tillempet version af Burraus H2 beregninger og en version af Heitler-London teorien der undgik de to tyske fysikeres komplicerede matematik. Pauling var tosproget – beherskede både fysik og kemi – og han benyttede sin sprogfærdighed til at oversætte kvantekemien fra et fysisk til et kemisk sprog. Tre år senere startede Pauling en indflydelsesrig artikelserie i Journal of the American Chemical Society med den fælles titel «The Nature of the Chemical Bond.» De ialt fire artikler blev senere omformet til en monografi med samme titel, der må regnes som et hovedværk i kvantekemiens tidlige historie [10]. Bogen blev hyppigt brugt som lærebog, men var dog ikke den første lærebog i +
RkJQdWJsaXNoZXIy MTQ3Mzgy